> . Om RidecentretFaciliteterForsiden
Lyngby-Taarbæk Ridecenter "Stenrødgaard" ApS tilbyder opstaldning af private heste og ponyer.
Ridecentrets egne heste og ponyer er også opstaldet på stedet.

Dyrevelfærd har den højeste prioritet på Stenrødgaard. Sådan har det altid været, og sådan vil det fortsætte med at være.

Boksene på Stenrødgaard er store, og de fleste er med vindue. Der er kun få selvpasser pladser.

traekker

Ud over selve opstaldningen tilbydes forskellige andre ydelser som pension, tilskudsfoder, trailerparkering og personale, der sætter din hest i skridtmaskine eller på fold. Priserne på disse ydelser kan du se på bilaget "Priser opstaldning" på siden INDHOLD.

Ridecentret har både tilknyttet en beslagsmed og en dyrlæge.
Ridecentrets stalde er åbne på hverdage fra 7 til 21 og lørdag/søndag samt i ferier fra 7 til 18.


På Stenrødgaard findes både sandfolde og græsfolde, som de opstaldede heste frit kan benytte, mod at ejerne vedligeholder hegn og lukker. Når græsfoldene er egnede til at tages i brug, bliver de fordelt mellem de privatejede heste. Dette meddeles ved opslag i rytterstuen.

sommer

Et par gange om året afholdes en arbejdsdag, hvor man rydder op og vedligeholder og forbedrer stedets faciliteter.

Privatryttere og parter er pligtige til at deltage i disse arbejdsdage, men mange af Rideklubbens øvrige medlemmer tager også aktivt del i dette arbejde.
Hver sommer arrangerer Ridecentret en ridelejr, hvor Rideklubbens børn og unge bor på Stenrødgaard nogle dage og deltager i forskellige aktiviteter. Det kan være striglekonkurrence, ringridning, springning, dressur, pudsning af seletøj, lege og meget mere.

ridelejr

Det er dage med venskaber, oplevelser, hygge og fælles måltider. Når tiden nærmer sig for en ridelejr, sættes en tilmeldingsseddel op i rytterstuen, hvor man kan skrive sig på.

Ejere og parter, der har heste opstaldet på Stenrødgaard, skal være medlem af Lyngby-Taarbæk Rideklub, da lokaler og ridefaciliteter er udlejet til Rideklubbens aktiviteter. Derfor kan de medlemmer, der er privatryttere, frit benytte alle klubbens faciliteter.

Læs meget mere om stedet i bilaget "Vigtig viden"på siden INDHOLD.